JUTLANDER BANK

I Jutlander Bank er vores målsætning at være Danmarks mest personlige og tilgængelige bank. Hos os får du en personlig kunderådgiver, som du altid kan ringe, sms’e eller maile med. Og selv om vi selvfølgelig har faste åbningstider, stiller din rådgiver gerne op til et møde med dig, når det passer dig allerbedst – også allerførst på dagen, sidst på dagen og i weekenden. Læs her, hvad tre kundepar, der lige har bygget eller er i gang med at bygge nyt hus i Støvring, siger om det forhold, de har til deres rådgiver i Jutlander Bank.

Det siger kunderne

3 kunder udtaler sig om Jutlander Bank

Nina & Brian

– er i 2018 i gang med at få bygget nyt hus på Rådyret 167.
De er kunder hos privatkunderådgiver Winnie Juul Kristensen i Jutlander Bank i Støvring.
”Vores rådgiver er kreativ, forstået på den måde, at hun kommer med forslag, vi ikke selv havde tænkt på. Vi troede, vi skulle have én slags lån, men endte op med en helt anden finansieringspakke, der giver os meget mere fleksibilitet.”
”Winnie har taget sig god tid til os. Det er en stor beslutning at bygge hus, og så er det rigtigt rart at hun har givet sig tid til at gennemgå tingene en ekstra gang sammen med os.”
”Også uden for normal arbejdstid. Vi skulle bruge beregningerne en aften, og så sagde Winnie: ’Det gør vi da bare’. Og så holdt vi et møde en aften klokken 20. Det er superfedt, at man ikke er nødt til at tage fri fra arbejde for at komme i banken. Og som småbørnsfamilie er det da mega lækkert at holde mødet, efter at vores datter er puttet om aftenen.”

Christina & Rasmus

– fik i 2017 bygget nyt hus på Kronhjorten 111.
De er kunder hos privatkundechef Gitte Theilgaard i Jutlander Bank i Støvring. ”Vi havde aldrig troet, vi kunne få råd til at bygge nyt, men så gik vi i banken, og Gitte fandt ud af, at det faktisk godt kunne hænge sammen.”
”Gitte var god til at tage sig af vores økonomi undervejs. Når der dumpede regninger ind i forbindelse med byggeriet, skulle vi bare sende dem til Gitte, så betalte hun dem. Så var der god ro omkring det. Det var rart, det var ude af vores hænder. Man har følt sig set, for Gitte har også været sød til selv at være opsøgende og ringe og spørger, om alt går, som det skal, og om vi skulle have hjælp til noget. Det var trygt.”

Anja & Jakob

– er i 2018 i fuld gang med selv at bygge nyt hus på Møllevej 30.
”Winnie var med til at skabe tryghed i forløbet med køb af den ejendom, der lå, hvor vi nu er i gang med at bygge, og salg af vores eget hus. Vi har brugt Winnie rigtig meget, og vi har oplevet en professionel tilgang til vores projekt – det har givet os tryghed
i den rådgivning, vi har fået. Med et Excel-ark, vi selv udfylder, har vi rimeligt styr på, at budgettet holder, men på et tidspunkt skred det lidt, og så var det rart lige at være nede i banken og få det hele regnet igennem. Winnie har været rigtig god til at fortælle os, hvilke finansieringsmuligheder der faktisk findes. For os, der ikke sidder med det til daglig, kan det være svært at gennemskue, hvilken mulighed der passer bedst til os.”