Skal du besøge byggeudstillingen?
Træd indenfor i det 187 m2 veludnyttede hus med ensidig taghældning, hvor der er lagt hjerte i hvert et rum. Fra første øjeblik bliver du modtaget af lækre detaljer og udkig til haven og husets hjerterum. Huset byder på særskilt walk-in i soveværelset, biopejs, dobbelt bruser og et køkken/ alrum & stue med to terrasser.
Fra det øjeblik du træder ind i husets entre, mærker du lyset og varmen i huset. Her strømmer lyset ind fra det sydvendte køkken/alrum.
Gennem det overdækkede indgangsparti føres du ind i entreen med indbygget plads til at hænge dit overtøj og fodtøj. Fra entréen har du let adgang til køkken/alrum og husets samlingssted.
Når du træder ned i husets køkkenalrum, får du husets helt store wauw-effekt at føle. Her træder du ind i et stort og lyst rum, med højt til loftet grundet den ensidige taghældning. Lyset strømmer ind af de store vinduespartier, og du bliver indhyllet i lyset og haven udenfor. Både køkken og stue er samlet, så du har let ved at følge med i hvad der sker, uanset hvor du befinder dig. Fra opholdstuen og køkkenalrummet har du let adgang til husets to terrasser. Så uanset årstid og tid på døgnet, kan du finde et sted af nyde solen eller en lækrog til de stille stunder. I køkken/alrummet bliver rummmet brudt af en lækker biopejs, så der både er skabt hygge, men også en naturlig fordeling mellem opholdsstue og det store rum.
I køkkenet er der fokus på kokken, der elsker at bruge tid i køkkenet og samtidig underholde sine gæster. Her finder du køkkenø, depot og hvidevare indhyllet i lækkert inventar og stilrent design.
Værelset, som ligger i forlængelse af køkkenalrummet, kan fungere som husets kontor eller gæsteværelse. Her har du rig mulighed for at arbejde i rolige omgivelser mod nord uden at være for langt væk fra resten af familien.
Husets forældreafdeling finder du vej til gennem stuen, hvor der er sørget for godt med opbevaringsplads i form af de særskilte walk-in closet. Her kan man gå bag fordelingsvæggen og nyde hver sit skab, så man ikke behøver at dele med sin partner. På badeværelset er der skabt fokus på de lækre detaljer i materialerne. I dobbeltbruseren er der rainshower indhyllet i glasvægge.
Går man tilbage gennem husets opholdsrum, finder du to børneværelser med plads til leg og udfoldelse uanset alder. Begge værelser og hjemmets andet badeværelse findes ved at træde igennem fordelingsgangen. På badeværelset finder du igen rainshower og shampooniche prydet med tidløse klinker.
Til sidst finder du husets bryggers, som er rum-opdelt med skydedør. Her får du et lækkert vaskerum, med plads til at ordne vasketøj og folde tøj samt et rum til vaskestativet og hvor ventilation og vaskesølje er placeret. Bryggerset har let adgang ud til husets terrasse for udluftning og dør ud til husets dobbeltgarage. Huset er konstrueret med Nilan Comfort-varmegenvindingsanlæg, samt gulvvarme som styres trådløst af Danfoss Icon2 systemet.
Alt i alt får du et hus, hvor der er gjort plads til familien og hverdagens små og store øjeblikke.
Seks af landets stærkeste og mest fremtrædende byggefirmaer er gået sammen om at skabe en unik Byg Nordjysk udstilling ved Bundgaardsminde i Støvring.
Måske er det første gang, I skal bygge et nyt hjem. Det er det ikke for os. Siden vi startede i 2016, har vi budt flere tusinde familier ”Velkommen hjem”. Det gør os til en af Danmarks største husbyggere. Fordi vi tegner, beregner og bygger danskernes nye hjem fra bunden – hver gang – har vi aldrig bygget to huse, der er ens. Med erfarne medarbejdere, et solidt økonomisk fundament og uden urealistiske frapriser, er vi det sikre valg, når jeres boligdrøm skal gøres til virkelighed. Vi står ved jeres side hele vejen, fra fundament til nøglerne overrækkes, så I slipper for bekymringerne ved at skulle koordinere byggeprocessen. Vi sparer jer for fremtidige bekymringer, så I kan føle jer trygge fra det øjeblik underskriften bliver sat, til drømmeprojektet går i gang. Vi har tid til jer, så I får tid til mere.
CVR: 39840154
Grundlagt: 2016