KFS Boligbyg

Spændende arkitekttegnet drømmehjem med fokus på høj kvalitet, komfort, funktionalitet og æstetik.

KFS-boligbyg byder velkommen til 192 m² drømmebolig med integreret garage og fantastisk gårdhavemiljø.

Huset har en veldefineret arkitektonisk profil med æstetiske og velovervejede løsninger; et kvalificeret og gennemtænkt bud på et moderne hjem, hvor høj kvalitet, funktionalitet og smukke detaljer – både ude og inde – er højt prioriteret.

Arkitekten har valgt mursten med smukke varme nuancer og kombineret den med en mørk træprofil, der giver et varmt og indbydende udtryk. Garagen er integreret, så der etableres et lækkert og intimt gårdhavemiljø med træterrasse og delvist overdækning. Her kan familien ugenert nyde varme dage og finde læ i sæsonernes skiftende vejrforhold.

Boligen har overdækket indgangsparti og stor entre med lækkert kig ind i huset. I entreen har vi indtænkt nicher med plads til overtøj og sko.

Husets hjerte – køkken-alrummet – har gennemgående lysindfald med skydedøre og store vinduespartier. Her kan laves mad, hygges og dækkes op til gæster. Køkkenet er holdt i varme farver, og der er udkig til både haven og søen, der ligger som nabo til grunden. Arkitekten har indtænkt skønne detaljer i rummet – bl.a. bænk i facadesten, som særligt kommer til sin ret i overgangen mellem køkken-alrummet og stuen. Stuen ligger i forbindelse med alrummet og indbyder til familiehygge i sofaen. I de åbne rum med godt lysindfald kommer PU-gulvet og Troldtekt-loftet virkelig til sin ret og bidrager til sammenhæng, hygge og velvære.

Arkitekten har prioriteret et rummeligt soveværelse med god skabsplads og en suite badeværelse, børneafdeling med 2 store værelser, stort kontor, som kan inddrages til ekstra børneværelse samt et rummeligt bryggers med separat indgang – et lyst, godt og velindrettet arbejdsrum.

På badeværelserne har vi indarbejdet indbyggede hylder, som giver mulighed for både opbevaring og hyggelig indretning – de indeholder ligeledes store brusenicher og douchetoiletter. Forældrebadeværelset har desuden integreret bænk i bruseområdet.

Grunden er udnyttet optimalt i forhold til verdenshjørner og øvrige udenomsarealer og rammesætter det gode liv i et hjem, hvor velvære, funktionalitet og æstetik er prioriteret.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores skønne udstillingshus og ser frem til at hjælpe dig med at realisere din boligdrøm. Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside, hvor du kan finde inspirerende boliger, gennemtænkte grundplaner og bestille inspirationskatalog.

Grund

794 m²

Bolig

192 m²

Garage

50 m²

Overdækket terrasse

8+6+2 m²

Om KFS Boligbyg

KFS Boligbyg er et familieejet byggefirma fra 1983 med egen arkitekttegnestue og fast, kvalitetsbevidst håndværkerteam. Vi tilbyder jer et unikt hus, designet fra bunden – ud fra jeres ønsker og behov og til jeres specifikke grund. Vi varetager både design- og byggeprocessen, så I kommer trygt i mål med jeres personlige drømmehus inden for den fastsatte tidsramme og økonomi.

CVR: 38387782

Grundlagt: 1983

Geografi: Nord-, Midt- og Østjylland

Antal huse pr. år: 40