Milton Huse

Personlige huse bygget med omhu

Vinkelhus med maksimal udnyttelse af hver kvadratmeter

Oplev, hvor meget du med en gennemtænkt planløsning kan få ud af 155 kvadratmeter i dette charmerende vinkelhus, hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet med omtanke.

Det begynder allerede ved ankomsten. Alt har sin plads i den dobbelte carport med muret søjle, der både rummer redskabsrum, cykelparkering og et diskret renovationsskjul, så tingene glider lidt nemmere i hverdagen.

Da de fleste familier kun benytter én indgang til dagligt, er bryggers og entré slået sammen i ét funktionelt rum. Vaskemaskine og tørretumbler er placeret i separat vaskerum, så det er nemt at holde orden.

Husets centrum er køkken-alrummet, der også fungerer som fordelingspunkt til resten af boligen. Det betyder, at der stort set ikke er noget gangareal. Den effektive planløsning giver blandt andet plads til to store børneværelser på 12,5 kvm, et kontor og to badeværelser.

Det lyse køkken-alrum har skråloft, køkkenø og et skjult depot integreret i skabsvæggen. Der er også blevet plads til en hyggelig alkove med indbygget opbevaring, som børnene kan hygge sig i, mens de venter på aftensmaden.

Fra opholdsstuen er der adgang til en separat forældreafdeling med eget badeværelse. Soveværelset er opdelt af en skillevæg med indbygget hylde, som naturligt adskiller soveområdet fra en rummelig walk-in-garderobe.

Materialer og uderum

Boligen åbner sig mod haven med et stort sydvestvendt terrasseområde, herunder en overdækket terrasse på 10 kvm, hvor aftensolen kan nydes.

Huset er muret med den brunrøde mursten Rustica Gotik fra Randers Tegl, der med sit håndstrøgne og rustikke udtryk passer godt til det klassiske valmtag med sorte tagsten.

Indvendigt er der valgt akustikgulve af varianten Dallas Oak med korkbagside, som giver god komfort under fødderne og sammen med lofterne i multifin træbeton skaber en behagelig akustik.

Bolig

155 m²

Om Milton Huse

Milton Huse er danskernes personlige husbygger. Vi tegner og opfører personlige typehuse i hele Danmark og har siden 2013 hjulpet mere end 3.000 familier med at gøre netop dét. Vi tegner og bygger nye huse på gamle værdier. Vi gør det ordentligt. Altid med omhu og omtanke. Aldrig bange for at sige vores mening og gøre lidt ekstra. På kontoret, tegnestuen og byggepladsen.

CVR: 33492782

Grundlagt: 2013

Geografi: hele Danmark